Maler
Grøndalvej 14, Nr. Hvidbjerg
7790 Thyholm
dorthekaergaard@outlook.dk
97 87 16 58/21 39 17 58
Dorthe Kærgaards billedverden er blevet betegnet som en moderne mytefortælling. På samme tid personlig og privat, men med sin symbolik også arketypisk og altdækkende. Hun ønsker med sine billeder at afbilde almengyldige livssituationer.
Billederne giver et indtryk af idyl. Det er dog på samme tid en sær foruroligende idyl. Motivernes oprindelse kan være en konflikt, en uløst fortidsknude, kombineret med indtryk fra litteratur, naturoplevelser, rejser og mediernes beretninger om verdens gang.
Oftest stoler hun på sin underbevidsthed og intuition med dens egen logik og underfundighed. I Dorthe Kærgaards billedunivers blandes virkelighed, mystik og magi gådefuldt med rund hånd. I grunden bliver man aldrig helt færdig.
Malerierne er som burrer, der hænger fast og svære at børste af. For udstillingsgæsten er hendes værker en konfrontation med almengyldige livssituationer. For hende selv er deres tilblivelse en erkendelsesproces.
”Den, der står over for et
billede malet af Dorthe Kærgaard, står over for
et digt. Gode digte fremtræder
sjældent som den skinbarlige
virkelighed. Men de handler
om virkeligheden.
På deres egen måde. Lyrikeren Erik Knudsen
kalder et sted digte for
“disse undertiden meget
smukke signaler, som man
hverken forstår eller
misforstår.”. Sådanne digte maler
Dorthe Kærgaard” (Gunnar Iversen, forfatter)